onsdag den 30. maj 2007

Igen og igen og!

Min helt egen del.icio.us konto er nu i hus, men selvom jeg synes, det er rigtig fint at kende til disse smarte ting på nettet, så er der bare lidt kongens efterfølger over disse tilbud. Da jeg oprettede min personlige startside på Google, så blev min "Google reader" ret overflødig, og hva' nu med denne del.icio.us konto, gør den så min startside overflødig eller omvendt? Det er jo nogle af de samme bogmærker, jeg har liggende begge steder.

Selvfølgelig er der et netværksaspekt ved del.icio.us, hvor man kan dele sine bogmærker med andre, indtil videre har jeg tilføjet Monica og Jane til mit netværk, til gengæld udmærker startsiden hos Google sig med muligheden for RSS-feeds. Er egentlig gået hen og blevet ret glad for den der startside.

2 kommentarer:

Monica sagde ...

Hej Annie
Jeg kan godt se, at del.icio.us umiddelbart kan virke som lidt en gentagelse af Google Reader og Google Homepage, men for mig er del.icio.us en helt anden ting. Jeg bruger Google Reader og Google Homepage til at følge med på de dynamiske sider, jeg synes er interessante - altså dem der ofte bliver opdateret. Del.icio.us bruger jeg til at holde styr på mere statiske sider, som ikke er interessant at have på Google Reader eller Google Homepage, fordi de ikke bliver opdateret særlig tit, men som der kan ligge så mange andre gode ressourcer på.

Annie sagde ...

Du har en pointe der Monica :-)