tirsdag den 22. maj 2007

Så står verden da ikke længere!

Tænk at man ligefrem bliver opfordret til at chatte i arbejdstiden. Denne uges opgave var såre simpel for mig at udføre, da jeg allerede er vant til at bruge Messenger, når jeg "snakker" med mine venner rundt omkring. Pt. har jeg en veninde, som er et halvt år i New Zealand, og så er det guld værd at kunne samtale på afstand. Men egentlig chatter jeg med de fleste af mine venner, også dem jeg har her i byen, når jeg lige får fundet den bærbare frem derhjemme.

Så det der med at sende filer og lave delemapper, det har jeg afprøvet. Men for en god ordens skyld afprøvede jeg lige det hele igen sammen med Gitte - og fik da også oprettet nogle af kollegerne som kontaktpersoner. Jeg fik snakket lidt med både Gitte og Louise, og som Louise siger, så er det nemmere lige at smide en besked afsted end at skulle rende den lange vej mellem Fag1 og Børn. Det gode ved Messenger er jo, at den "blinker" orange i bundlinien, når der er gevinst, så er det nemt at holde øje med.

Ingen kommentarer: