Ja, kom ikke og sig, at mit interessefelt er snævert! Jeg fik bevæget mig ind på Wikipedia, hvor jeg startede med at læse om mit største barndomsidol; den italienske fodboldkonge Paolo Maldini. Derefter hoppede jeg videre til den engelske version, hvor jeg læste om forfatteren Kenneth Oppel - en formidabel fortæller, som jeg lige har stiftet bekendtskab med gennem bøgerne Himmelkatten og Himmelstormeren. Til min store glæde kunne jeg læse, at han var i gang med en 3'er i serien. Til slut slog jeg Marie Therese Charlotte, datter af Louis XVI af Frankring og Marie Antoinette op. Jeg har nemlig lige læst en bog om hendes liv. Hun var 11 år, da Den franske revolution brød ud, hvorefter hun sad fængslet i seks år frem til hun var 17 år, mens hendes familie én efter én blev henrettet. Ikke den fedeste skæbne, hva!
Nå, men jeg fik også oprettet mig som bruger og endte efter mange overvejelser med at tilføje en oplysning om Paolo Maldinis ældste søn, Christan Maldini, til artiklen.
fredag den 20. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar